jomfruhøj

dachs@mail.dk


Nyheder 2011


Den 5.10.11

Der har været massive problemer med vores udbyder af webhotel. Vi har ikke kunnet uploade eller vise vores side, men det er der så kommet styr på idag.  Håber i vil gå ind at kigge under hvalpe og foto - der ligger der billeder af faderen til hvalpene og også et par enkelte hvalpebilleder. De er idag blevet 5 uger og der vil blive lagt billeder op på siden indenfor et par dage af dem hver især.


Den 29.09.11

Nu får hvalpene fast føde suppleret med en tår mælk i ny og næ. Og da dagen idag har været særdeles varm har hvalpene været ude for første gang. Spændende at se dem være ivrige og opmærksomme på de nye indtryk. De er netop blevet 4 uger.


Den 31.08.11

Vi har langt om længe fået hvalpe. Det er jo 2 år siden vi sidst havde hvalpe i huset, så det er en spændende tid vi går i møde. Der kom 4 tæver og 2 hanner, men i løbet af natten døde den ene tævehvalp desværre. Der blev gjort hvad vi kunne indtil ca 4 om morgenen og så opgave vi.


Nyheder 2010


Den 30.08.10

I kraft af vores store arbejdsbyrde med overtagelsen af vores boghandel er denne side blevet forsømt.

Opdager dog lige nu at den er blevet hacket - beklager til jer der er gået forgæves. Ellers er der intet nyt at berette. Akira er ikke som ventet gået i løbetid endnu så vi venter stadig på at det sker.


Den 13.07.10

Idag har vi fået mail fra Sverige, og kan glæde os over at Baileys far Hissmovallens Zecar også er K0 på ryggen. Dette resultat er registreret i Norge da de er medlemmer af den Norske Gravhundeklub. Stort tillykke til Dag og Yvonne.

Idag er det også officielt at vi kan benytte os af kennelnavnet Jomfruhøj.

Og så en sidste nyhed der desværre ikke er så god. Ramzes er blevet aflivet pga en diskosprolaps, hvilket vi er meget kede af. Han vil blive savnet af alle.


Den 22.05.10

Så er de første 2 hvalpe efter Baileys far, Hissmovallens Zecar, blevet rygfotograferet i Norge. Begge hunde har fået et K0 - så det er jo dejligt. Flere hunde fra Hissmovallens kennel er/kommer under bedømmelse i den nærmeste fremtid, så det afventer vi med spænding resultatet af.


Den 13.5.10 - udstilling Stepping Exc. 1.v 2BTK cert  (Afrodte)

Har haft Ditte med på FDA´s udstilling i Stepping igår. En meget spændende dag hvor mange forskellige jagtracer var repræsenteret. Overraskelser kommer pludseligt, og jeg må sige vi er både glade og stolte over denne dags resultat. Ditte blev 1. vinder, 2 BTK med cert og kvalificeret til bedste brugshund i eftermiddagens konkurrence. Det bedste af det hele er at dette cert udløste et dansk og svensk udstillingschampionat. Så nu er hun hermed også DKCH(D) SCH(D) - fantastisk ;)

6 år, feminint hoved som kunne ønskes lidt længere i næsepartiet, korrekt bid, mørke øjne, velansat ører, god længde på halsen, fast ryg, godt bredt kryds, flot forbryst, god længde på brystkassen, velvinklet for og bag, rør sig parallelt, godt drive fra siden, godt hårlag, godt temperament.    Dommer: Michael Allerup Nielsen, Danmark

Hermed DKCH(D) SCH(D)


Den 11.05.10

Harley og jeg har været på gravtræning - han er en hård og kontant hund der dog spilder lidt tid inden han går i. Det er jeg sikker på Uffe nok skal hjælpe ham af med. Ramzes skal med fra næste uge for at se om vi kan færdiggøre ham på grav. Han har gået forrygende tidligere og nu er det tiden at se om han stadig er ligeså god. Jeg forventer at de begge 2 stiller på Sallingsundudvalgets gravprøve den 30. maj - hvis det hele går som jeg forventer.. 


Den 01.04.10

Sportræningen er startet op på Akira, Harley og Bailey. Kira går 40 timers og har stadig godt styr på det selvom det efterhånden er et langt stykke tid siden vi har trænet. Harley og Bailey træner på 3 timer lige nu. Bailey gør store fremskridt og har talent for spor - dejligt. 


Den 13.03.10 - udstilling Stouby

Desværre er teksten så fnidret og rettet på kritikken at det er svært at få en sammenhæng ud af den på begge hunde, men Bailey fik SL4 og Ditte VG Dommer: Martina Schneider, Tyskland


Den 28.03.10 - drevprøve (Afrodite og Akira)

Akira søger lidt kort, men med god kontakt, 14.40 rejser Akira hare som drives frem til 14.50 hvor der bliver tab ved vej, der drives med en lys men hørbar hals, Akira har senere et par korte drev, men der bliver hurtigt tab, kobles let ved tidens udløb - 0 - 0 - 0 - 0 – 0 = 0 point (LA) 
 

Afrodite søger ud og rejser råvildt 11.05 som går langt ud i vanskeligt terræn 11.15 ser vi hende med 2 stk råvildt som hun driver frem til 11.30 hvor hun taber ved vej, vi går videre og hun rejser igen men vi ser ikke vildtet og føreren vælger at stoppe - 6 - 5 - 7 - 6 -10 = 34 point - 3 pr. (LA)


Den 30.01.10 - udstilling Fredericia Exc. 4. vinder (Afrodite)

Passende stor, feminint hoved lidt bred i skallen, gode mørke øjne, prima bid, lidt faldende kryds, kunne have lidt mere forbryst, god længde på brystkassen, passende vinklet for og bag, velgående for, passende afspark, prima hårlag godt temperament. Dommer: Camilla Hübbe, Danmark


Den 02.01.10

Så er jul og nytår overstået, og sneen ligger højt her i Himmerland. Vi har fået ny beboer her i huset. Farnæshøj Harley-Davidson er flyttet ind efter at have været her i 1 måned. Harley er faldet rigtig godt til her, og har det som blommen i et æg. Vi vil videreføre Harley på udstillinger i championklassen for at få et klub championat på ham og tage de jagtlige prøver op.


Nyheder 2009


Den 14.11.09

Tiden flyver afsted, og jeg har haft travlt med arbejde. Derfor er hjemmesiden desværre blevet forsømt de sidste 3 uger. Det siger sig selv der er sket meget i den tid. Bailey spiser fast føde på 2. uge, har fået klippet negle 2 gange og vokser støt og roligt. Hun stortrives og Kira er legetante. Kira er lidt voldsom, men på den rigtig gode måde. Vi skal nu holde ekstra godt øje med Bailey når hun er ude. Vi har nemlig pottetrænet de sidste 10 dage, og hun er dygtig til at besørge ude - dog skal hun holdes under opsyn da hun er meget nysgerrig og gerne smutter ned fra terrassen for at udforske græs og blomsterbede.

Har lagt lidt billeder ind under foto.


Den 20.10.09

I dag har Ditte fået fjernet sting efter kejsersnittet. Alt ser rigtig fint ud, og dyrlægen så også til Bailey ved samme lejlighed. Han mente hun var noget tyk, men det er der ikke noget at sige til - Ditte giver mere end rigeligt mælk til 1 hvalp. Vægten taler også sit tydelige sprog - 650 g idag - en vægtforøgelse på 165 g på 3 dage. Godt vi mennesker ikke tager på i den hastighed.


Den 17.10.09

Så er den 1. uge gået. Vægt ved fødsel var 290 g og i dag ligger den på 485 g. Dejligt at se det går den rigtige vej selvom der har været mange forhindringer undervejs. Vi har måttet supplere med sutteflaske hver 2 time da der var et vægttab de første 2 dage ( 5g), men så må man sige hun har taget fra siden. Ditte sover hos hende om natten så nu er vi "kun" oppe 1 gang for at se om alting er ok. Det er rart at mor og datter endelig har fundet sammen, så nu tror vi på at de finder ud af det hele i fællesskab. Bailey er en stærk lille hund der helst ikke slipper patten igen før hun er færdig


Den 11.10.09

Uge 41 er kommet og vi har de sidste 9 uger set frem til at få hvalpe. Ugen er dog endt tragisk da vi måtte have foretaget et kejsersnit. Af de 4 hvalpe der var, lykkedes det os at redde 1 tæve. Hun spiser nu, men er ikke accepteret at Ditte. Der har været så meget dyrlægesjusk i denne sag at jeg overvejer hvad jeg skal gøre ved det hele. Jeg har det så dårligt overfor Ditte, Dag og Yvonne, men jeg har ikke kunnet gøre mere end jeg har forsøgt, og må derfor stille mig til tåls med det. Nu handler det om at holde liv i den sidste hvalp og at forsøge at få familiebåndende ml. mor og hvalp knyttet.


Den 30.8.09

Den sidste tid har alt flasket sig og jeg er målløs over de præstationer hundene hver især har lavet. Jeg er enormt stolt over disse resultater og de overstiger langt de forventninger jeg havde til dem hver især. At det arbejde vi har lagt i træning sammen, også kan omsættes til praktisk arbejde bekræfter mig bare i at det har været hele arbejdet værd, og at gravhunden netop indeholder alt hvad enhver jæger kan ønske sig. Ditte er gået på barsel, men mente imorges ikke at vi havde en aftale om den sag. Hun hylede i 1½ time efter vi var kørt på gravprøve og kunne åbenbart ikke forstå at det denne weekend ikke var hende der var i centrum. Jeg har i de sidste 3 uger forsømt at opdatere resultaterne, så der er en del herunder der er nyt.


Den 30.8.09 - gravprøve Sallingsund 1 præmie 72 point - prøvens bedste ( Akira )

Hunden opnår hurtigt kontakt med ræven, der angribes prima. Tåler rævens modangreb. En hurtig og taktisk god hund. Særdeles godt arbejde. 24 - 24 - 24  Dommer: Jens Chr. Andersen

Hermed DKBCHG


Den 23.8.09 - sporprøve Elite 2, Rold 1. præmie 70 point( Akira )

Start kl. 9.25 slut kl. 9.40 - En dygtig sporhund som på dagen præsterer et prima sporarbejde. 14-23-10-22   70 point  Dommer: Else Sørensen


Den 16.8.09

Oven på gårdsdagens succes med keileren var vi igen ude for at eftersøge, denne gang, en buk. Niels var sikker på at han havde skudt forbi, men ville godt være sikker. Vi fandt ingen skudtegn eller fært denne morgen, men Ditte fik brugt noget energi og Niels kunne slappe af. Eftermiddagen bød dog igen på lidt arbejde for hende, da jeg skød en buk der dog ikke løb langt og som jeg vidste var forendt i skuddet. Dette var bare træning af den bedste slags når der nu lå vildt for enden af sporet og den mulighed kunne ligeså godt udnyttes fuldt ud.


Den 15.8.09 - udstilling Vårgårda, Sverige 1. pr. 3.v ck cert

Afrodite og jeg var på udstilling i Vårgårda, Sverige. En spændende udstilling da mange forskellige jagtracer var samlet denne dag. Desværre havde jeg ikke tid eller mulighed for at se og afprøve de mange forskellige aktiviteter der var, men det må vi så prøve næste år.

Aftenen bød også på spændende ting, da Erik skød en Keiler på vores jagt. Afrodite var som sagt med deroppe primært for at forestå eftersøgning, og denne aften kom hun virkelig i aktion. Der var ingen schweiss på skudstedet og Erik kunne ikke helt orientere sig om hvor grisen havde stået ved afgivelse af skud. Ditte søgte rundt og fandt flugtretningen men jeg bremsede hende da skoven var tæt og ufremkommelig og ikke mindst kulsort. En anskudt gris er ikke at spøge med og derfor var jeg temmelig forsigtig. 2. gang jeg satte hende til at udrede sporet søgte hun igen ned samme sted så jeg var 100% sikker denne gang og fulgte derfor med. Efter 70-80m i tæt og mørk skov med gummiben, markerer hun pludselig ved at rejse sig på bagbenene ved en lille busk. Det viste sig at være en lille eg der groede meget fladt i 60-70 cm højde og på et af bladene var 2 små dråber blod. Så steg selvsikkerheden da hun havde vist at vi var på rette vej. Den selvsikkerhed blev hurtigt afløst af meget lavt selvværd da området havde skiftet karakter og nu gik over i tætte bregner med en del bevoksning. Ikke det mest optimale når man er usikker på om grisen er død. Et angreb i den underskov kunne være fatalt for både hund og mig, når vi ikke havde lidt synsfelt at reagere på. Ditte var nu så ivrig at jeg vidste vi var tæt på, og derfor valgte jeg at følge med og tro på at grisen var død. Ganske rigtigt lå keileren ca 20 m længere fremme - død. En fantastisk oplevelse og et endnu bedre arbejde af hunden. Mine jagtkammerater havde deres tvivl om en gravhunds formåen inden det blev aktuelt med denne eftersøgning - idag ved de at den magter opgaven til ug.


Den 6.8.09

Afrodite har nu parret med  SJDCH NJDCH SUDVCH SVCH Hissmovallens Zecar 2 gange. Hun er, i skrivende stund, på vej hjem fra Sverige, sammen med mine forældre og børn.  Vi glæder os enormt over at det lykkedes, og at Dag og Yvonne ville køre mine forældre i møde. En stor tak til jer - da jeres indsats alene gjorde denne parring mulig, og naturligvis også til mine forældre som beredvilligt stillede op til en ligeså lang køretur.

Skulle I ønske at se mere til denne lille, men seriøse, kennel i Nordsverige kan i gå ind på:  www.hissmovallens.com


Den 31.7.09

Afrodite er gået løbetid, og hun bliver parret i næste uge. Partneren denne gang er SJDCH NJDCH SUDVCH SVCH Hissmovallens Zecar.  Se billede under hvalpe. Dette  er en parring vi ser frem til da han ikke tidligere har været brugt i Danmark. Han har opfyldt kriterierne for brugsavlspris i guld og som det ses af titlerne er han champion på drev, spor og udstilling. Af dette kuld beholder vi selv en hvalp. Ellers så står det på bukkejagt i det svenske med Ditte som backup på eftersøg samt en udstilling i Vårgårda den 15. august da vi alligevel er deroppe.

BEMÆRK AT VI HAR FÅET NY MAILADRESSE.!!!


Den 26.7.09 - udstilling Frederikshavn.

Afrodite: Middelstor af udmærket type. Velskåret hoved med korrekt bid. God front. God krop. Gode bagbensvinkler. Prima pels. Gode bevægelser. Excellent2,  btk3  Dommer: Wenja Rui

Akira: Middelstor af meget god type. Velskåret hoved med korrekt bid. Lidt flade poter og lidt løs mellemhånd. Forøvrigt god front. Velvinklet bag. Prima pels. Gode bevægelser. VG  Dommer: Wenja Rui


Den 9.6.09

Endnu engang blev vi ikke udtrukket til sporprøve. Lidt frustrerende at alt lige nu står på stand-by.


Den 31.5.09 - Gravprøve København 1. pr 67 point - prøvens bedste yngste ( Akira )

Hunden opsøger forholdsvis hurtigt ræven der angribes fra begge sider med prima angreb. Hunden modstår rævensudfald. Godt arbejde. 23-22-22 point  Dommer: Jens Chr. Andersen

Aro (Konrad) var i dag på sin første gravprøve hvilket var fantastisk at opleve. Det gik desværre ikke som det plejer på træning, men han opnåede alligevel en 2 præmie. Han er blevet en rigtig flot hanhund og det var herligt at se ham. Jeg håber ikke at dagens resultat har slået familien ud, men håber at de prøver igen da de ved han går til vaflerne under træning. For mig var det stort at opleve, og jeg havde mange sommerfugle i maven inden han skulle afprøves. Det var åbenbart en svær dag i graven da ½delen af hundene ikke opnåede en præmiering.

For os selv var det er alligevel imponerende at vi fik endnu et fantastisk resultat på den 2. prøve vi er på. Dog er alt ikke lutter idyl, da det viser sig at den udstillingspræmiering vi har i juniorklassen, ikke rækker til at fortsætte på gravprøver da hunden har opnået championatspoint 2 gange. For at må fortsætte skal vi have en præmiering efter hun er fyldt 15 mdr. Det vidste jeg ikke, så nu går vi på standby indtil august hvor vi så forhåbentligt som min opnår VG i Frederikshavn. I forvejen havde vi problemer med udstillingspræmiering i forhold til sporprøve og den unge alder, men selvom jeg spurgte dybere ind til reglerne ved den tidligere formand, så er der alligevel glippet noget, hvilket ærgrer mig ad h....til da vi nu har rendt på så mange udstillinger i foråret. Sur r....fordi det går så godt. Iflg. DGKs nye formand er det åbenbart lettere at få 1 præmie på udstilling i juniorklassen og det er derfor at reglerne er som de er. Hvis det virkelig forholder sig sådan kan jeg ikke se hvorfor man har de andre klasser - det er da så at stikke folk blår i øjnene. Har desværre så måttet trække Akira fra prøven på Fyn, og må så igen væbne mig med tålmodighed. Har dog sendt tilmelding til sporprøve i Rold, og håber så på at blive udtrukket denne gang.


Den 24.5.09 - Udstilling Silkeborg Excellent ( Afrodite )

4 år gammel vildtfarvet tæve - middel størrelse - godt temperement - fortrinligt hoved med korrekt bid - fortrinlig hals og ryglinie - velansat hale - vel vinklet - velstillede lemmer - gode flydende bevægelser - fortrinligt hårlag   Dommer: Ole Berknov

Dejligt at få åben kritik og et par gode råd med på vejen - sådan burde alle udstillinger være.


Den 17.5.09 - Gravprøve Sallingsund 1. pr 68 point ( Akira )

Lidt løshalset med mange fine angreb. 23-23-22 point  Dommer: Harald Lund Pedersen

Så er den første gravprøve overstået, og vi er mere end tilfredse med resultatet. Det var mere end vi kunne håbe på og forvente. Det giver blod på tanden med en sådan debut, så vi vil tilmelde os de næste prøver.


Den 22.4.09 

Ved ikke helt hvad der stak Ditte i søndags, men hun var fuld af spilopper og svær at arbejde med i ringen - da hun så mærker min irritation så ender det helt galt og hun vil intet. Sådan er det jo at være en klovn til  denne disciplin - i det mindste kan vi jo så bare glæde os over at flere får sig en god latter. Det skal jo ikke være kedeligt at gå til udstilling. På mandag får jeg noget hjælp og forhåbentlig nogle værktøjer til at præsentere hunden bedre i Ålborg den 3. maj. Kritikkken fra i søndags fejler ikke noget, så det må jo være manden ;)

Ellers har vi fået en hilsen fra Konrad (Aro) - han stortrives og er i fuld gang med grav- og sportræning. De håber på at stille ham på prøve engang, så det ser vi forventningsfuldt frem til at høre mere om. Har lagt et par billeder af ham ind under fotos.


Den 19.4.09 - Udstilling Hedensted VG3 ( Afrodite )

Feminint huved med bra proporsotioner, utmærket hals og overlinie, utmærkt stolik, gode vinkler frem og bag, rør sig mycket bra fra siden når hun vil. Bra brystkorv, bra forbryst, parallel bag bred og løs frem, bra pels, behøver lidt mere ringtræning ellers trivligt temperement. Dommer: Anette Edlander, Sverige


Den 28.3.09 - sporprøve Elite 2, Fyn 0 præmie ( Akira )

Sporprøven på Fyn var bestemt ikke noget at råbe hurra for. Akira havde 1 stk råvildt i næsen da vi gik til startstedet, hvilket vi ser da vi skal igang. Selv i læ side af dyret er hun mere opsat på jagt end spor idag, så jeg vælger at trække hende fra prøven. Det var simpelthen for usikkert og dårligt arbejde idag, og udelukkende med drev for øje - lidt surt med 550 km retur til prøve, og efter de gode takter hun ellers har vist op til denne dag.

Vi prøver igen og ser om ikke vi er heldige at blive udtrukket på ny.....og så står den ellers på træning indtil da. Dommer: Else Sørensen


Den 15.3.09 

Dan havde igen lagt et spor for os på en ny lokalitet. Et svært spor med vand osv. Frisk vildtfært fik på et tidspunkt overtaget men hun gik alligevel som en drøm. Har idag sendt tilmelding til Fyn og håber så på en plads. Vi er ihvertfald klar til Elite 2. 

En anden ting er at championatet fra igår først er ved at bundfælde sig idag. Er rigtig glad og stolt over min lille hund. At vi har været så drønheldige at blive udtrukket på så mange prøver i år er langt over hvad man turde forvente. Nu ser vi så om vi kan får det sidste cert i hus på en af forårets udstillinger.


Den 14.3.09 - drevprøve Feldborg 1. præmie 50 point(Afrodite)

Søger straks ud og rejser hare som drives med en god og hørbar hals. Den holder dog kun drevet i ca. 12 min, da den skifter over til råvildt. Vi ser drevdyret et par gange. Kl. 14.48 beordres koblet under drev som sker kl. 15.10 Drevtid 12 min hare og 48 min rådyr - ialt 60 min  plus ca. 10 min efter koblingsordre 10-10-7-7-16  point  Dommer: Grethe Busk

Hermed DKJCH


Den 10.3.09 

Sportræningen var idag som for 7 mdr. siden. Akira havde fået trykket på kontakten i sidste uge og nu var hun igen flyvende på de ca. 30 timer. 12 min uden for mange krumspring var flot - virkelig en mærkbar forandring. 


Den 7.3.09 

Så er gravtræningen skudt igang. Har virkelig glædet mig til at få lov at komme på graven igen - og ikke mindst at få lov til at træne hund i Sallingsund. Stemningen og folk deroppe i det høje nordvest er bare for dejlige. Akira skuffede mig ikke, og røg efter 1 min tøven direkte op til ræven som der blev gået hårdt til ( for dobbelt gafler) 4 skift blev det til - så blev hun taget op efter hun selv kontaktede. Perfekt start, men ved at træerne ikke vokser helt ind i himlen. Nu må vi se hvordan hun udvikler sig, og om hun kan klare at få et nap i næsen den dag gaflerne bliver fjernet. Denne disciplin er virkelig det ypperste for mig.  


Den 3.3.09 

Sportræningen med Akira er idag efter næsten 7 mdr. genoptaget. Dan havde været behjælpelig med et ½ spor som gik en smule trægt på de sidste 100 m. Ingen tvivl om at hun vidste hvad vi skulle men duftene var mere interessante fra frisk vildt efter den forgangne jagtsæson. Vi træner igen om 1 uge og håber at der er mere gejst. 28 timer er også en sej en på opstart....


Den 22.2.09 - drevprøve Syd- og Sønderjylland 0. præmie (Afrodite)

Søg og rejsning god. Sikkerhed og udholdenhed middel. Kontakt og lydighed god. Hals og stemme middel. Helhedsindtryk middel. Vildtet ikke konstateret. Drevtid 23 min Dommer: Leif Højmark


Den 21.2.09 - drevprøve Brande 2. præmie (Afrodite)

Afrodite søger godt ud, og starter noget usammenhængende og der bliver tab. 10.30 bliver der igen drev og der drives lidt usammenhængende pga vanskellig terræn. Vi ser råvildt flere gange. 11.05 tab og hunden returnerer. 9-8-8-5-10 - 40 point Drevtid 35 min Dommer: Lars V. Andersen


Den 14.2.09 - drevprøve Lild 2. præmie 41 point(Afrodite)

Søget iorden, kontakt ligeså. rejser råvildt son drives med en god og vedvarende hals i 35 min, hvor den pludselig holder. Den er da 6 min efter drevdyret. Hunden beordres koblet 16.00 hvilket sker med noget besvær 16.20 Drevtid 35 min 8-7-6-8-12  - 41 point  Dommer: Grethe Busk


Den 8.2.09 - drevprøve Påbøl 3. præmie 36 point(Afrodite)

Søger pænt ud og rejser råvildt 10.27. Undervejs er der problemer med udredning men formår at fastholde. 10.45 har den tab men 10.55 godt fat igen men herefter bliver drevet igen usikkert. God hørbar stemme. God kontakt. God jagthund Drevtid 18 min 8-5-7-6-10  - 36 point  Dommer: Hans Boysen


Den 7.2.09 - drevprøve Midtjylland 0 præmie 45 point(Afrodite)

Pænt stort søg i god kontakt. 8.49 drev med god hørbar hals frem til 9.16. Vildtart ukendt. 13-5-9-8-10 - 45 point. Dommer: Jørgen H. Jensen


Den 7.2.09 - drevprøve Midtjylland 0 præmie(Akira)

Går omgående stort ud. Kl. 11.43 hals men taber. Dette sker flere gange. Dommer: Jørgen H. Jensen


Nyheder 2008


Den 8. + 9. 11.08

En weekend med udstillinger i Vamdrup og  Herning er overstået. Lørdag fik Afrodite Excellent 1og cert, hvor Akira fik et Good. Søndag fik begge hunde Very good. Vi er rigtig glade for resultaterne, men havde alligevel håbet på lidt mere for Afrodite under søndagens udstilling. Dog kan vi som altid glæde os over så mange flotte hunde og glade mennesker.


Den 30.10.08

Hip hip hurra......vi har idag 1 års fødselsdag.....


Den 5.10.08

Dronninglund Storskov dannede i dag rammen om endnu en trykjagt på få dage. Der blev i dag ikke skudt noget foran Afrodite, men hun drev som en drøm hele dagen. Få men meget lange drev. Akira derimod havde sit første drev på råvildt - rå og lam. Det var så fantastisk en oplevelse da lammet stoppede op 10 m fra mig for at orientere sig om hvor hunden var og derefter forsøgte at luske af da hun kom tæt på. Dette lykkedes først da dyrene passerer et skovspor ved at springe over det. Her var det tydeligt hvor uerfaren hun er. Er dog meget tilfreds da hun drev dyrene i ca. 10 min.og kun er 11 mdr. gl.


Den 3.10.08

En dag på Djursland sammen med Afrodite. Der var drev i 40 min sammenhængende på råvildt og ca. 20 min på dåvildt. Paraden var ikke overvældende, men en enkelt seksender blev det dog til. Et lille hyggeligt selskab på 4 riffelskytter og 2 drivere med 1 gravhund.


Den 1.10.08

Årets første jagtdag der traditionen tro blev holdt i lokalområdet og udelukkende med ruhårede gravhunde. Tydeligt at konditionen er i bund, men en god dag for specielt Afrodite. 2 ræve er skudt for hende i dag, og flere drev med dyr der var skånet som følge af for små lam. Akira havde også en enkelt såt dog uden det store held.


Den 3.09.08

Så blev dagen ødelagt en smule. Var ikke opmærksom på at jeg ikke havde fået en udstillingspræmiering på Akira, men pga. hendes unge alder har dette ikke været muligt da hun først nu kun lige er blevet gammel nok til en kvalificerende udstillingspræmiering som juniorhund. Derfor kan vi ikke starte på prøve, men sådan kan det gå.  Har i dag i stedet meldt hende på udstilling i Vamdrup og Herning i november og så må vi genoptage prøverne på spor til foråret. Håber så ikke jagtsæsonen ødelægger hendes gode anlæg for sporet.


Den 1.09.08

Sådan en sporprøve gav blod på tanden, og vi er allerede udtaget til den næste om 1 uge. Vi glæder os enormt. Fik mulighed for i går at gå et elite 2 spor efter alle deltagere var taget hjem, da dette spor ikke var blevet gået. Akira gik igennem det næsten problemfrit og behøvede kun hjælp en enkelt gang. Fantastisk at hun nu har større overskud til at både gå på prøve, vente resten af dagen og derefter igen koncentrere sig om et 30 timer gammelt spor.


Den 31.08.08 - sporprøve Sallingsund 1. pr. 72 point, prøvens bedste ( Akira )

Perfekt sporarbejde. Arbejder godt fra start til slut. Klarer alt selv. Start kl. 12.08 - slut kl. 12.17. Dommer: Bendt Møller Jensen


Den 21.08.08

Vi har fået mulighed for at deltage i Sallingsundudvalgets sporprøve, men har ikke fået trænet siden sidste prøve. Der har været alt for meget arbejde i perioden der er gået, men d.d. har vi gået et 6 timer gammelt spor i silende regn. Det tog 10 min uden svigt så vi er vist klar til om en lille uge.  


Den 1.06.08 - Udstilling Varde, brugsklasse. Very good, 3 vinder, (Afrodite) 

3½ år gl. Dejligt hoved og udtryk. Dog en anelse brede kindben. Korrekt bid. Lidt åbent bårne ører, lidt kort hals, god ryg, noget affaldende kryds. Veludviklet krop som dog savner noget forbryst noget løse albuer, svag mellemhånd. Udmærket pels som dog godt kunne være lidt mere ru på benhårene. Dejligt temperament.  Dommer: Kim Vigsø Nielsen


Den 31.05.08 - sporprøve Rold 3. pr. 25 point ( Akira )

En hund som med tiden bliver en dygtig sporhund, men på nuværende tidspunkt mangler den fornøden modenhed og sikkerhed. Vi når dog vildtdelen efter hjælp 2 gange.                             Dommer: Else Sørensen 


Den 20.05.08

Her på det sidste har vi fået nyt fra vore hvalpe i form af billeder og video, og de har det som blommen i et æg. Det glæder os rigtig meget. Vores egen Akira er efterhånden meget sporsikker og har allerede gået et 28 timers spor. Vi har tilmeldt til prøve og håber på en udtagelse. 


Den 18.05.08 - Udstilling Silkeborg, brugsklasse. Excellent, 1 vinder, Cert (Afrodite) 

Medelstor tæve, vackert huvud, korrekt bet, gott forbryst, velvinklet framstel, velformad brystkasse, velvinklad bakstel, utmarkt pelskvalitet, utmarkte bevægelser  Dommer: Marie Gadolin, Sverige


Den 01.03.08 - drevprøve i Trehøje. 3. pr. 36p. (Afrodite) 

Hunden slippes 9.47 og søger energisk og godt ud i god kontakt. Vi søger den midterste del af plantagen og hunden søger i god kontakt. 10.33 rejser hunden vildt og driver med en god stemme men drevet er svært at følge. 10.48 er der problemer men 10.56 ser observant råvildt med hunden 1 min bagefter.½0.57 taber hunden drevet da Bo ser hunden på bagfod af drevet med hals. 11.20 ordres kobling hvilket sker 11.30 på fløjt. Drevtid 24 min 8 - 4 - 8 - 6 - 10  point Dommer: Jørn Iversen


Den 24.02.08 - drevprøve i Helle. 0 pr. (Afrodite) 

Afrodite søger ud i god kontakt. 10.42 hals. Der drives med fasankok. 11.07 rejser hunden 2 dyr som drives ud i et sumpet område og 11.21 returnerer Afrodite og kobles let ved tidens udløb. Drevtid 12 min.  Dommer: Jens Skovbo


Den 10.02.08 - drevprøve i Påbøl. 3. pr. 37p. (Afrodite) 

Afrodite søger energisk med god kontakt. Har flere gange optræk til drev. Kl. 10.53 rejser den 1 stk råvildt som den driver med en god og hørbar hals. Den taber kl. 11.20. Drevtid 27 min. 8 - 7 - 6 -7 - 9  point Dommer: Anders Christiansen


Den 02.02.08 - drevprøve i Midtjylland. 0 pr. 19p. (Afrodite) 

Hunden søger pænt ud. Kontakten er meget god. Den rejser hurtigt råvildt. I starten er der problemer med at holde foden, men hunden reder ud. Starter egentligt drev som holdes i 5-6 min. Halsen er god og hørbar. Hunden starter senere et nyt drev og holder igen i 5-6 min. Den søger tiden ud og kobles uden besvær.6 - 0 - 7 - 6 - 0  point Dommer: Leif Aslak


Den 02.01.08 

Vi har fået hilsener fra alle hvalpene, og de har det alle godt i deres nye hjem. Der er lagt et par nye billeder ind på fotosiden som er blevet medsendt. 


Nyheder 2007


Den 27.12.07 

De 2 sidste hvalpe er afhentet i dag. En lidt tom fornemmelse efter 4 uger med masser af liv i huset. Vi glæder os meget over de hjem som hvalpene flytter til, og ikke mindst over at det er til jægerfamilier der skal bruge hvalpene til grav, drev og spor. Geografisk må man sige der er stor spredning, da de er flyttet til Sønderjylland, Sjælland og Polen. Held og lykke fremover....


Den 29.11.07 

Fotoalbummet er opdateret med nye billeder. 


Den 17.11.07 

Alle har nu øjne og "stavrer" rundt i fødekassen. Der er lidt knurren og bjæffen ind imellem når der skal findes fødekilder, så nu er hvalpene ved at blive til "rigtige" hunde ;) I løbet af et par dage starter vi med at give fast føde som tilskud da de er nogle forslugne størrelser. Vægten er mere end fordoblet så der sker virkelig noget. 


Den 30.10.07 - hvalpefødsel

Så oprandt dagen hvor vi fik hvalpe. Fødslen startede ved 10 tiden om formiddagen, og der var lidt vanskelligheder med at få 1. hvalp ud pga. størrelsen. De efterfølgende forløb dog uden dramatik og det hele var overstået ved 16 tiden. 


Den 30.08.07 - parring

Afrodite har idag haft besøg af DKJCH DKBCHG Charletans Uri. Parringen forløb efter planen. Så nu håber vi at der kommer hvalpe i starten af november. Se billede af Uri under hvalpe


Rugtved 01.09.07 - gravprøve 1. pr. 62 point ( Ramzes )

Finder ræven som angribes meget godt, går fra flere gange skifter side lidt mere mod ønskes.                22 - 20 - 20   Dommer: J. O. Vandet


Hov 26.08.07 - gravprøve 1. pr. 63 point ( Ramzes )

Finder ræven som angribes fortrinligt, skifter og går fra flere gange. 22 - 20 - 21  Dommer: J. O. Vandet


Hårup 14.04.07 - gravprøve 0. pr. ( Ramzes )

Får en rød næse og vil ikke mere.  Dommer: Harald Lund Pedersen


Brande 24.03.07 - drevprøve 0. pr. ( Ramzes )

Ramzes søger godt ud. Vi ser vildt, men Ramzes opnår idag ikke kontakt.  Dommer: Lars Andersen


Nyheder 2006


31.12.06 ( Afrodite )

Afrodite slutter som nr. 9 på Årets Top 10 liste. Meget overraskende, da vi overhovedet ikke har gået målrettet efter en plads på denne. 


Herning 05.11.06 - udstilling brugshundeklasse 2. pr.  ( Afrodite )

2 years, good type bitch, lovely head, good eyes and expression, good rib, good topline, straight legs good feet, excellent coat, movement behind could have more power. Must get used to shows. Meget god.  Dommer: J. Scheepers, Holland


Herning 05.11.06 - udstilling brugshundeklasse 2. pr.  ( Ramzes )

2 years, good young dog, good type, very nice head, good neck, topline is not straight enough and tail is a little too high, dark eye, good expression, good forechest, good ribs, could have a better underline, good bone, good legs, but feet standing a little out, very nice coat, good moving and showing. lots of temperement. Meget god.  Dommer: J. Scheepers, Holland


Herning 05.11.06 - udstilling brugshundeklasse 2. pr.  ( Afrodite )

2 years, good type bitch, lovely head, good eyes and expression, good rib, good topline, straight legs good feet, excellent coat, movement behind could have more power. Must get used to shows. Meget god.  Dommer: J. Scheepers, Holland


Midtjylland 23.09.06 - drevprøve 0. pr. ( Afrodite )

Søger straks ud i et søg der kunne ønskes større og lidt bredere. Får rejst til sidst og driver ca. 4 min. med ukendt vildt. Den driver med en høj men hørbar stemme. Der er optakt til drev et par gange, men som dog ikke bliver til noget. Den kobles let.  Dommer: Grethe Busk


Hårup 16.09.06 - gravprøve 1. pr. 68 point ( Ramzes )

Modig og stærk hund. Har angreb fra begge sider. 24 - 22 - 22  Dommer: Harald Lund Pedersen


Tornby 10.09.06 - sporprøve 0. pr. 8 point ( Ramzes )

Det bliver ikke til noget egentligt sporarbejde i dag. 2 - 2 -2 - 2  Dommer: Else Sørensen


Tornby 10.09.06 - sporprøve 1. pr. 45 point ( Afrodite )

Starter i passende tempo og gennemfører et vanskelligt spor. Får meget støtte og hjælp af en dygtig og erfaren fører. Fører: Dan Vestergaard 9 - 15 - 6 - 15  Dommer: Else Sørensen


Syd- og Sønderjylland 03.09.06 - gravprøve 2. pr. 40 point ( Ramzes )

Fortrinligt jagtlyst og mod. Taktikken er utilstrækkelig. 22 - 9 - 9  Dommer: 


Hou 27.08.06 - gravprøve 1. pr. 71 point - Prøvens bedste ( Afrodite )

Finder ræven som angribes helt prima, tåler ræven, går fra flere gange, skifter side flere gange, godt arbejde. 24 - 23 - 24  Dommer: J. O. Vandet

Hermed DKBCHG


Hou 27.08.06 - gravprøve 1. pr. 64 point ( Ramzes )

Finder ræven som angribes fortrinligt, skifter og går fra flere gange. Følger ræven når den flytter. 22 - 20 - 22  Dommer: J. O. Vandet


Rugtved 20.08.06 - gravprøve 1. pr. 71 point - Prøvens bedste ( Afrodite )

Finder ræven som angribes prima, skifter og går fra flere gange. 24-23-24  Dommer: J. O. Vandet


Frederikshavn 19.08.06 - udstilling brugshundeklasse - 1. pr. 4. vinder ( Afrodite )

Lite tikhuvud burde være mere udfyldt, bra øron, bra hals, ryg og kors, bra brystkorg, velvinklad, vejvindende rørelser, bra pels, dog nogot mjuk på halsen. Fortrinlig. Dommer: Siv Bengtson - Sverige


Frederikshavn 19.08.06 - udstilling åben klasse - 2. præmie ( Ramzes )

Huvud kunne være mere kønspræged, bra pigment, udmærket hals, stark ryg, kort ors, bær svansen højt, rake vinkler frem og bag, uudviklet brystkorg, strevt bra hår, endnu nogot uudviklet. Meget god. Dommer: Siv Bengtson - Sverige


Ørumgård 05.08.06 - gravprøve 1. pr. 70 point ( Afrodite )

Starter med fint angreb og får modangreb og dæmpes. Kommer stærkt igen og skifter side. 25 - 23 - 22  Dommer: Harald Lund Pedersen


Hou 28.05.06 - gravprøve 1. pr. 59 point ( Afrodite )

Finder efter lidt tøven frem til ræven som angribes hårdt. Tåler modangreb. Trækker flere gange en kedellængde tilbage men kommer hårdt igen fra samme side. 24 - 17 - 18  Dommer: Niels Sørensen


Silkeborg 21.05.06 - udstilling brugshundeklasse - 1. pr. 4. vinder ( Afrodite )

knapt meddelstor, mycke ædel og feminin, bra huvud og uttryck, bra hals rygg og kropp, gode vinkler og rørelser, bra hår. Fortrinlig.  Dommer: Markku Moilanen - Sverige


Rugtved 20.05.06 - gravprøve. 1. pr. - 56 point ( Afrodite )

Har et par korte angreb før fine angreb og går fra flere gange. 20 - 18 - 18  Dommer: Harald Lund Pedersen


Feldborg 18.03.06 - drevprøve. 0 pr. ( Afrodite )

Søger ivrigt med god kontakt. Hals fra kl. 09.20. Drev med ræv som vi ser kl. 09.25, men desværre hurtigt tab. Halser lidt igen med råvildt der ikke holdes. Igen hals med råvildt kl. 09.50, men det holdes heller ikke. En dejlig ivrig og jagtglad hund. Absolut med fremtid i.  Dommer: S. Arnfred Thomsen


Lisette & Claus Kirstein - Dalumvej 35 - 9541 Suldrup - 98 37 80 60